Velkommen i Havnely

Havnely er skønt beliggende med udsigt til den aktive havn i Vejles midtby.

I Havnely er vi tæt på skov, strand og by. Derfor indgår disse steder også som en naturlig del af vores pædagogiske aktiviteter med børnene.

Huset er opført for ca. 100 år siden og har oprindeligt været en del af det gamle gasværk i Vejle samt bolig for havnemesteren og hans familie.

I 1986 blev den integrerede institution Havnely startet, og dermed fik huset en helt anden funktion!

Vi nyder atmosfæren i huset, og vi synes selv, at vi har byens bedste beliggenhed, hvor børnene kan holde øje med den livlige trafik på havnen: Vi ser store skibe og mange godstog hver dag, hvilket er til stor fornøjelse for os alle.

Vi håber naturligvis også, at I som familie bliver glade for at være i Havnely!

Huset består i dag af 3 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og en minigruppe.

Alle grupper har fået navne, der passer til vores beliggenhed ved vandet, og I vil derfor møde Muslingerne og kæmpemuslingerne, som er vores vuggestuebørn. Krabberne, Blækkerne, Sørøverne og Matroserne, som er vores børnehavebørn, og Piraterne som er vores minigruppe/specialgruppe.

Læs mere under Inklusion i Havnely