Hente/bringe

Det er vigtigt for os, at I som forældre altid har kontakt med en voksen, både når barnet afleveres og hentes, så vi hele tiden har styr på, hvem der er i Havnely! Husk altid at meddele hvis dit barn bliver afhentet af andre. Det er vigtigt at både I som forældre og at barnet føler sig velkomne, derfor gør vi også meget ud af, at der bliver sagt ordentlig goddag og farvel til barnet. I vores Daycare system er det muligt for jer at rette stamkort oplysninger og skrive beskeder. Husk at tjekke jeres barn ind og ud af systemet når i kommer og går.